Sangdrossel

Vælg Navnet På Kæledyret







 Sang Drossel fugl

Det Sangdrossel fugl (Turdus philomelos) er også kendt i dialekter som en 'gasspjæld' eller 'mavis'. Sangdrossel er et almindeligt europæisk medlem af trøskefamilien Turdidae. Sangdrosler er små fugle, der bliver omkring 22 – 23 centimeter lange og vejer 70 – 90 gram. Sangdrossel er mindre end solsorte (Turdus merula) og mindre og brunere end en misteldrossel med mindre pletter.

Karakteristika for sangdrosselfugle

Hanner og hunner ligner hinanden, med almindelig brun ryg og pænt plettet underside. Deres bryst er brunlig gul farve.

Sangdrossel-fuglen findes almindeligvis i velbevoksede skove og haver over hele Europa syd for polarcirklen, undtagen Iberia. De er også blevet introduceret til New Zealand og Australien.

Sangdrosken er almindelig og udbredt i New Zealand, dog i Australien overlever kun en lille bestand omkring Melbourne.

 Sang Drosselfugle

Mange sangdrosler flyver sydpå om vinteren, selvom nogle vestlige befolkninger er hjemmehørende. Sangdrosken er også blevet introduceret i andre dele af verden.

Sangdrosler er altædende og spiser en lang række insekter, regnorme , snegle og bær. Sangdrosler bruger ofte en bestemt sten som 'ambolt' til at bryde sneglehuse imod med et svirp med hovedet.

Sangdrosler danner ikke flokke, selvom flere fugle kan være løst forbundet i passende levesteder.

Sangdrosken yngler i buske eller hække og lægger fire eller fem æg (lyse, blanke blå med sorte pletter) i en pæn skålformet rede foret med ler.

Hunnen Sangdrossel ruger æggene i omkring 14 dage. Ungerne flyver på nogenlunde samme tid. Sangdrosler kan opdrætte 2 eller 3 yngel på et år.

 sangdrossel-med-unger
Sangdrossel står over reden med sine unger – Billedkredit – AnimalCorner.org

Sangdrossel-hanen synger sin høje sang fra træer, hustage eller andre høje siddepinde. Deres sang gentager karakteristisk melodiske sætninger. Dens vane med at gentage sangsætninger adskiller den fra syngende solsorte.

Sangdrosler er en populær havesangfugl, hvis antal er alvorligt faldende, især på landbrugsjord, hvilket gør den til en rødlisteart.