Galapagos Hammerhead Shark

Hammerhajer er mest almindelige i nærheden Ulveøen og Darwin-øerne i den nordlige del af øgruppen. Galapagos er et af de sidste tilbageværende steder, hvor man kan observere store skoler af tunge hammerhajer. De kan ses krydse over rev og stenbestrøede skråninger.

Der er 9 kendte arter af hammerhajer, der varierer fra 0,9 til 6 meter (3 til 20 fod) i længden.

Alle arter af Hammerhead Shark har et fremspring på hver side af hovedet, der får hajens hoved til at fremstå som en 'fladslået hammer', deraf navnet 'hammerhead shark'. Hajens øjne og næsebor er i spidsen af deres hammerformede hoveder.

Hammerhajer er sølvgrå til gråbrun i farven med hvid underside.

Som alle hajer har Hammerhead-hajerne elektrolokation (brug af elektriske impulser) sensoriske porer kaldet 'ampullae of Lorenzini' (særlige sanseorganer, der danner et netværk af geléfyldte kanaler, der findes på bruskfisk). Ved at fordele receptorerne over et større område kan hammerhoveder feje efter bytte mere effektivt. Disse hajer har været i stand til at detektere et elektrisk signal på en halv milliardtedel af en volt.

Det hammerformede hoved giver også disse hajer større næsekanaler, hvilket øger chancen for at finde en partikel i vandet med mindst 10 gange i forhold til andre 'klassiske' hajers evne. Det antydes, at hammerhoveder er blandt de mest udviklede hajarter.

Hammerhajer er aggressive rovdyr, der spiser fisk, stråler , blæksprutter og krebsdyr.

Hammerhajer har ret små munde og ser ud til at jage meget på bunden af havet. De er også kendt for at danne skoler om dagen, nogle gange i grupper på over 100. Om aftenen bliver de ligesom andre hajer ensomme jægere.

Reproduktion i hammerhajen sker en gang om året, hvor hvert kuld indeholder 20 til 40 unger. Hammerhajer er ret aggressive i frieri. Hannen vil bide hunnen, indtil hun underkaster sig, hvilket tillader parring. I modsætning til mange andre hajarter har hammerhajen intern befrugtning, som skaber et sikkert miljø for sæden til at forene sig med ægget.

Embryonet udvikler sig i hunnen inde i en moderkage og fodres gennem en navlestreng, der ligner pattedyr. Drægtighedsperioden er 10 til 12 måneder. Når ungerne først er født, bliver forældrene ikke hos dem, og de overlades til sig selv.